Monthly Archives: February 2007

Første bestillingskort

4 February 2007

Oprindeligt oprettet af Majer søndag, januar 14 2007 16:10:32

Jeg har fået en bestilling på et kort, som mine forældre skal bruge til en 60 års fødselsdag. Det er faktisk første gang, at jeg har fået en bestilling på et kort … Og da det er til mine forældre, bliver jeg nok ikke ligefrem rig af det …

Nu er det jo ikke fordi jeg gør mig i kort… Det er mere scrapbooking der tænder mig. Men det var faktisk ret hyggeligt at lave det. Har dog lavet en del taskekort og solgt, mens jeg sparede op til min nye cykel … Men de er altså ikke så detaljeret og heller ikke så sjove at lave i længden.

Det store Y er et Chipboard fra Basic Grey. Fedt at få brugt et af de bogstaver man ellers aldrig får brugt .. På tallet 60 har jeg givet det en gang “Mat Accent”. Det er ikke noget jeg bliver fan af. Det er altså noget mærkeligt noget… Så meget hellere “Glossy Accent”…. Men nu er det afprøvet og jeg er en erfaring rigere….

For at blive inspireret, surfede jeg rundt i SuzziQ’s kort galleri. Der er bare mange fede kort imellem.

Udover at få lavet et kort, har jeg også fået et nyt link i min samling om andre scrapbooking blog’s på dansk. Det er Linda Kongerslev. der er røget med på beatet…. helt uden at jeg havde opdaget det …

Dianas Udfordring

4 February 2007

Oprindeligt oprettet af Majer mandag, januar 08 2007 18:25:11

Dianas (tidligere kendt som Kaiserinde ) udfordring på Scrapshops forum, gik ud på at lave nogle mål for 2007 og så lave et LO med sine mål.

I starten var jeg ikke sikker på om jeg ville være med. Men jeg plejer at sige at jeg elsker udfordringer, så jeg kunne jo ikke stå tilbage for det …

Jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle gribe det an, men fandt det lækreste papir fra Rusty Pickle i shoppen. Det var bare lige mine farver. Så efter at have kigget på papiret og billederne i et par dage, tog jeg fat. Og så var det faktisk forrygende let. Papiret gjorde det let… hvis man kan sige sådan.

Det har været rigtig hyggeligt at lave dette LO….

Tak for udfordringen Diana!!

2 fluer i ét smæk…

4 February 2007

Oprindeligt oprettet af Majer fredag, januar 05 2007 18:04:06
Så fik jeg startet min udfordring op for alvor. Havde jo selv scrappet et LO ud fra udfordringen, som ligger i mit første indlæg om Januar udfordringen.

Jeg slog 2 fluer i ét smæk. Brugte noget papir som jeg havde fået af shoppen, da der skulle laves et LO med det. Så et og samme LO er brugt til udfordringen og designteamet. Smart ik?!?!? …

Nå men I skal da også lige have lov til at se det….

Ellers er jeg gået igang med at lave Kaiserindes udfordring. Har fundet noget fedt papir fra Rusty Pickle. Farverne er lige mine…

Udfordringer

4 February 2007

Oprindeligt oprettet af Majer onsdag, januar 03 2007 20:31:05

Det er jo meget oppe i tiden med udfordringer, så jeg er også hoppet med på vognen. På Scrapshops forum skal jeg fremover lave en månedlig udfordring til de andre medlemmer. Det synes jeg er en sjov udfordring… også for mig!

Jeg har brugt en del tid på at tænke over det med udfordringere. De skal jo helst kunne udfordre alle… eller i det mindste flertalet… Der er jo nogle garvede scrappere derinde, som måske ikke vil finde det lige udfordrende hver måned. Men udfordringerne skal heller ikke være så store/svære at det skrammer nybegynderne væk. Så det har været lidt af en balancegang.

Jeg har valgt at jeg også selv vil tage udfordringerne op. Og så bliver LO’et lagt i det indlæg der beskriver selve udfordringen. Blev færdig i går med det LO der skal bruges til Januars udfordring. Men da det ikke er startet op endnu, venter jeg lige med at vise det her …

På fredag starter jeg det rigtig op. Og jeg er ret spændt på, om der overhovede er nogle der vil deltage!?!

Nå, men det er jo ikke kun mig selv der laver udfordringer. Kaiserinde har også lavet en i Scrapshops forum om vores mål for 2007. Den udfordring har jeg taget op og er igang med at tage billeder til den. Har allerede fundet papiret, så det varer vel ikke alt for længe før jeg kan scrappe den. Det glæder jeg mig til!

« Previous PageNext Page »