Daily Archives: 29/03/2007

Endelig fandt jeg en æske….

29 March 2007

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke gad at lave noget stort nummer ud af vores bryllupsbilleder. Ikke noget med et helt album eller sådan noget. Nok bare med et enkelt LO.
Men så fik jeg pludselige en idé. Jeg ville lave et anderledes album, som ikke skulle være et traditionelt album. Jeg ville lave det i en STOR æske. Jeg startede med at købe for 600 kr. papir og karton. Scrapshop havde lige det jeg ville bruge. Og så er det jo med at købe nok, mens det er der :-) Men ak… æsken var ikke sådan lige at opdrive! Har sat rigtig mange mennesker igang, for at finde den rette. Det skulle jo ikke være en hvilken som helst æske. Den skulle være aflang firkantet og af metal, så der ikke var noget pjat med syre og lenin.

I dag var jeg så hele Køge rundt. Fandt noget der kunne være et ok alternativ, indtil jeg åbnede den, og så at den var meget blå indeni. Alm. isenkræmmere sælger åbenbart ikke kagedåser mere. Så jeg gik forgæves hele tiden. På vej tilbage til bilen, kommer jeg forbi en antikvitethandel… Aha.. måske der?!?… Blev vist hen hvor de havde kagedåser. Der var sgu ikke noget der kunne bruges. Men på hylden ovenover stod så vidunderet!! En metalkiste (til 175 kr), som jeg slet ikke vidste at jeg ledte efter!! Den har ikke lige de mål, som jeg havde efterlyst… men den har alt muligt andet; en historie jeg ikke kender, patina, ridser, en lille bule osv. Den skal nu danne rammen om vores bryllupsbilleder. Og jeg glæder mig for vildt til at komme igang.


pic_23.jpg

pic_22.jpg