Monthly Archives: August 2007

Min forside er lavet

30 August 2007

Har de sidste par dage rodet med forsiden til min BOH og nu er den færdig :-)

Der har været mange svære beslutninger inden. Hvilken størrelse skal albummet have?? Skal jeg holde det i én bestemt farve?? Var på et tidspunkt i gang med at planlægge at at papiret skulle være i sort og hvidt. men det gik jeg væk fra igen. Kom frem til at jeg ville lave det i 8″ x 8″. Det størte problem med det er, at der jo ikke er så meget plads ;-) Og da jeg gerne ville have meget journaling med, måtte jeg finde en løsning på dette. Er egentlig ikke vild med Hiddent journaling (skjult tekst ;-) ), da jeg synes at det er alt for besværligt, at skulle hive LO’et ud af lommen, og så finde teksten et eller andet sted, for at få nogen sammenhæng med selve LO’et. Men kom frem til, at hvis man havde adgang til det, uden at skulle hive hele LO’et ud af lommen, var det vældig praktisk. Så er der både plads til masser af tekst og billeder.

Og der kom massere af tekst. I første omgang, havde jeg tænkt mig, at der bare skulle være en enkelt side med tekst. Men jeg kunne slet ikke stoppe. Synes at selve historien omkring huskøbet, var så vigtig for mig at få fortalt, at jeg lige måtte lave to sider med tekst :-) Og så er det jo smart at kunne gemme det lidt af vejen :-) Det smarte var også, at jeg lige fik plads til lidt ekstra billeder, som kunne understøtte selve historien :-)



Først tænkte jeg, at jeg aldrig ville finde noget papir, som kunne passe til det meget gule hus. Men så lavede Basic Grey lige en ny serie, Mellow, som passede perfekt til.

Jeg har valgt at overstrege vores fulde navne og adresse, så vi ikke får uventede gæster :-)

Dream

27 August 2007

I Scrapshop har jeg købt en pakke med papbogstaver, hvor der står “dream”. Dem har jeg kredsede en del om, både før og efter jeg købte dem :-) Den sidste uges tid har de så stået fremme, efter at jeg havde malet dem med broncefarvet akrylmaling. Har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med dem, men nu fik jeg lavet dem færdige. Havde ikke lyst til at de skulle overpyntes. Meeen de skulle jo heller ikke være alt for enkelte ;-) Så nu er de endt sådan her…

Indtil videre står de i vores hobyrum, men jeg tror at de skal ind og hænge i soveværelset, på et tidspunkt.

BOH # 1

23 August 2007

Nå, men den første side i vores bog, er forsiden.

Du skal lave en forside, som er en appetitvækker til resten af bogen. Her er nogle idéer til hvad man have med:
Billede af huset/lejligheden udefra, billede af alle beboere, landkort/bykort hvor adressen e tegnet ind. Info omkring husets/lejlighedens alder, størrelse, pris. Hvor længe har du boet der, hvorfor bor du lige der osv osv…. Der er masser at tage fat på… bare gå igang ;-)

Hvis du vil have dit LO i min blog, skal du sende det til mig, senest onsdag d. 12. sep.

Du kan læse mere i “Intro til BOH”.

Glæder mig til at se, om der er andre end mig der vil lege med. Rigtig god fornøjelse :-)

Intro til BOH…

22 August 2007

Nu er jeg vist færdig med egen ferie og beboer-ferie, og så må vi jo igang med vores BOH (Bogen Om Hjemmet).

Overordet kommer det til at foregå sådan, at hver 3. torsdag lægger jeg et nyt emne op. Man SKAL ikke være med til alle emnerne, hvis man ikke har lyst. Hvis man vil have sit LO liggende på min blog, skal man nå at sende det inden, det næste emne kommer op. Det kunne være ret sjovt, at have dem liggende samlet, så er det også lettere at beundre dem :-) Man må selvfølgelig også lægge dem andre steder, da dette IKKE er en konkurrence.

Før man går igang med en BOH, kan det være en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad man vil med den. Hvem skal den henvende sig til?? Skal den handle om hele familien eller kun mig selv? Laver jeg den, fordi det kunne være hyggeligt at scrappe noget andet end det jeg plejer?? Eller fordi det kunne være spændende, at give andre mulighed, for at få indsigt i hvem jeg/Vi er??
Når man har gjort sig disse tanker, har man måske et bedre billede af, hvad det er man vil lave og hvorfor. Derudfra er det lettere at vide, om man vil lægge vægt på billederne, teksten, processen osv. Der er ingen tvivl for mig om, at det er sjovest at kigge i sådan en bog om 30 år, hvis der er tekst og data med. Det kan i hvertfald være svært, at forholde sig til en masse flotte sider med billeder af værelser, møbler osv., hvis der ikke er nogen forklaring med :-)

Du må helt selv om, om du vil scrappe 30 X 30, lettersize, minialbum, dobbeltside eller hvad du finder på. Der er ingen regler, andet end at hvis du vil have det liggende på min blog, skal du lige sende det til mig, inden næste opgave bliver lagt op 3 uger efter. Det sendes til (scrapbooking@majer.dk). Skriv gerne BOH i overskriften, og husk dit navn/nick i mailen, så jeg ved hvem det kommer fra ;-)

Hvis du fx. skriver adresse og fulde navne på nogen af siderne, er det en god idé at sløre det, inden det bliver lagt op på nettet. vi skulle jo nødig have uventet gæster ;-)

Nogle gang, vil jeg ligge en lille udfordring ind. Det kan være bestemte materialer, teknikker osv. :-)

Håber at der er rigtig mange der vil lege med. Om ikke andet, så får jeg da selv en fin bog, som dokumentere hvem jeg også er ;-)

Next Page »