Intro til BOH…
Nu er jeg vist færdig med egen ferie og beboer-ferie, og så må vi jo igang med vores BOH (Bogen Om Hjemmet).
Overordet kommer det til at foregå sådan, at hver 3. torsdag lægger jeg et nyt emne op. Man SKAL ikke være med til alle emnerne, hvis man ikke har lyst. Hvis man vil have sit LO liggende på min blog, skal man nå at sende det inden, det næste emne kommer op. Det kunne være ret sjovt, at have dem liggende samlet, så er det også lettere at beundre dem
Man må selvfølgelig også lægge dem andre steder, da dette IKKE er en konkurrence.
Før man går igang med en BOH, kan det være en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad man vil med den. Hvem skal den henvende sig til?? Skal den handle om hele familien eller kun mig selv? Laver jeg den, fordi det kunne være hyggeligt at scrappe noget andet end det jeg plejer?? Eller fordi det kunne være spændende, at give andre mulighed, for at få indsigt i hvem jeg/Vi er??
Når man har gjort sig disse tanker, har man måske et bedre billede af, hvad det er man vil lave og hvorfor. Derudfra er det lettere at vide, om man vil lægge vægt på billederne, teksten, processen osv. Der er ingen tvivl for mig om, at det er sjovest at kigge i sådan en bog om 30 år, hvis der er tekst og data med. Det kan i hvertfald være svært, at forholde sig til en masse flotte sider med billeder af værelser, møbler osv., hvis der ikke er nogen forklaring med
Du må helt selv om, om du vil scrappe 30 X 30, lettersize, minialbum, dobbeltside eller hvad du finder på. Der er ingen regler, andet end at hvis du vil have det liggende på min blog, skal du lige sende det til mig, inden næste opgave bliver lagt op 3 uger efter. Det sendes til (scrapbooking@majer.dk). Skriv gerne BOH i overskriften, og husk dit navn/nick i mailen, så jeg ved hvem det kommer fra
Hvis du fx. skriver adresse og fulde navne på nogen af siderne, er det en god idé at sløre det, inden det bliver lagt op på nettet. vi skulle jo nødig have uventet gæster
Nogle gang, vil jeg ligge en lille udfordring ind. Det kan være bestemte materialer, teknikker osv.
Håber at der er rigtig mange der vil lege med. Om ikke andet, så får jeg da selv en fin bog, som dokumentere hvem jeg også er

Hvor lyder det bare spændene Majer – jeg går straks i tænkeboks. For jeg vil helt sikkert prøve. Og jeg vil deltage så meget som muligt.
Ih – det er altså sådan en god idé. Jeg har en masse billeder af vores hus, som venter på at blive scrappet – og som skal dokumentere hvordan vi har gjort et “gør-det-selv-tilbud” til vores eget lille hus. Jeg vil helt sikkert prøve, om jeg kan følge med i dine udfordringer. Glæder mig