Monthly Archives: November 2007

Jule tænstiksæsker

30 November 2007

scrapshop.dk satte Stine66 en swap igang for en måneds tid siden. Man skulle lave pynten til en tænstiksæske i mellem størrelse. Det synes jeg så rigtig hyggeligt ud, så jeg meldte mig i en gruppe.

Og det er ret hyggeligt at lave dem, så jeg gik i total selvsving og lavede en ordentlig røvfuld af dem. Det skønne ved det er at det ikke tager så lang tid at lave, som et LO. Så man kan godt nå det, selvom man ikke har hele dagen til det. Og så fik jeg brugt en masse jule-restepapir. Ja og så selvfølgelig julestemningen. Ulempen er at jeg ikke har fået lavet nogen julekort endnu. Men det når jeg vel nok… er jo stadig kun i november…. et par timer endnu…

 Her er nogle af de forskellige jeg har lavet og de er alle forskellige, for jeg hader at lave noget ens.

pic_104.jpg

pic_105.jpg

Jeg har også lavet en hurtig lille æske til at have betalingen i, ud af en gammel æske fra Jack & Jones, som Henrik engang har fået nogle gavekort i.

pic_106.jpg

 God weekend til alle dem der læser med :-)

Pynt og papir sælges

27 November 2007

Har været syg i nogle dage og fik brugt lidt tid på oprydning… igen igen.. :-)

Kig her

Klar til jule post….

21 November 2007

  Så er jeg klar til at modtage årets julepost. Og denne gang vil det blive opbevaret i nye fine omgivelser. Har nemlig haft gang i julerierne.

Idéen med at lave sådan en jule post æske har jeg set i Scrapshop.dk. Ved desværre ikke hvem der har lavet den, så jeg kan ikke kreditere nærmere for idéen. Men her er min version af sådan en æske…

 pic_101.jpgpic_102.jpgpic_103.jpg

Jeg har brugt en taske fra Scrapshop.dk, som er blevet beklædt med papir fra Basic Greys nye juleserie “Figgy Pudding”. Derefter er den blevet pyntet med blonde og diverse udstandsninger fra QuicKutz. Kalenderen er et clearstamp fra CherryArt. Bogstaverne er skåret ud med Silhouette og har fået en gang med Glossy Accents fra Ranger. Kuverten på toppen er også skåret med Silhouette og samlet med et brad, som jeg har fået af Henriette. Øverst på æsken har jeg sat en række snefnugbrads, som jeg har fået i værtindegave engang. Indeni har jeg først givet den en omgang akrylmaling fra Making Memories. Det er malet lidt på må og få, så det så lidt gammelt ud. Låget har jeg så pyntet indvendig, så det er pænt, når det står åbent fyldt med julepost. Og så er der selvfølgelig brugt en del sværte… og guldglimmer fra Rangers.

 Så nu mangler jeg bare julepost til at komme i…. ;-)

Et enkelt kort

18 November 2007

Hele weekend står på job, men i går aftes fandt jeg da lidt tid til hygge. Gad ikke at gå igang med et LO, da jeg vidste at jeg ikke ville nå til mere end planlægningen. Men et kort kunne jeg da nå.

pic_100.jpg

Jeg har brugt en rest papir fra MME. Papiret med noderne har jeg fået af Rikke i Scrapshop. Mener at hun havde fået nogle gamle nodebøger, af hendes svigermor. Den scalloped cirkel er skåret med Silhouetten, overskriften er QK. På baggrunden har jeg stemplet med clearstamps fra QK. Det er første gang jeg har brugt de stempler. Stempelmotivet er et Hängler stempel som jeg engang har lånt. Det har fået en omgang med Distress Ink.

Next Page »