Jeg har i det sidste stykke tid, ikke rigtig haft lyst til at scrappe. Det var ikke idéerne der manglede… men lysten. Som designer var der hele tiden et eller andet, der gav mig dårlig samvittighed og som skulle laves færdigt. Og ofte med nogle materialer, jeg ikke selv havde valgt. Kom frem til, at det var på tide at stoppe som designer.
Har også være designer i mere end to år nu… og har altså kun scrappet i knap tre år. Startede som designer hos Qypsy Queen og derefter i Scrapshop.dk. Men fremover skal jeg bare scrappe til mig selv
Er faktisk ret glad for at jeg tog beslutningen, for så fik jeg gang i scrapperiet igen
De sidste par dag har jeg hygget med et LO, som jeg havde planlagt til da vi var på Convention i Ryslinge. Nåede ikke at komme igang med det… og så har der lige været nogle designopgaver i mellem tiden… Så det er først nu jeg har fået gang i det… og gjort det færdigt

Teksten er nok svær at læse på billedet, så den kommer lige her:
“Da Bianca fyldte 40 år, ville jeg så gerne give hende en særlig gave. Fordi hun er en særlig person, for mig… og for andre.
En gang for mange år siden, arbejdede jeg sammen med en, som blev gift mens vi var kolleger. De fik sådan et flot maleri i bryllupsgave. Det var lavet af en ung kunstner fra Køge, Anita Karlsen, som er uddannet kaligraf i London. Hun har bl.a. lavet et maleri for Kronprinseparret. Dengang for mange år siden, blev jeg enig med mig selv om, at på et eller anet tidspunkt måtte jeg have fingrene i sådan et.
Nu var tidspunktet oplagt, men da det er nogle temmelig dyre malerier hun laver, måtte jeg allierer mig med nogle andre. Så jeg fik fat i nogle af hendes andre “bedste veninder”, via SMS hvor jeg forelagde dem min plan. Det skulle være en ekstra gave, som kun skulle være fra os fire piger. De var alle med på den og jeg tog kontakt til Anita Karlsen, som gerne ville lave et maleri. Efter at have fortalt hende hvem det var til og fra, havde hun nogle idéer.
En uge før vi skulle bruge maleriet, kunne jeg så hente det i hendes atelier. Jeg var meget spændt på at se billedet og på at hilse på kunstneren. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Vi ville gerne give Bianca gaven, på en særlig måde. Så Eva skrev en masse stikord og sætninger, der kendetegner Bianca. Dem læste vi op for hende på skift og sluttede af med, at læse det digt vi havde fået skrevet på maleriet.
Det var en stor tilfredsstillelse for mig, at give hende sådan en særlig gave… Som jeg ved at hun sætter pris på….”
Jeg har valgt at sløre ansigterne på de andre veninder, da jeg ikke har spurgt dem, om jeg må uploade det i min blog.