I gang igen….
I det sidste stykke tid, har jeg ikke rigtig haft lyst til at scrappe. Har kun lige scrappet de LO’s der skulle laves til Scrapbook Queen 2008 og ellers stort set ikke andet. Men nu ser det ud til at jeg har fået taget hul på det igen. Det skulle der også gerne være, da jeg skal til Convention i Ryslinge på lørdag. Det er nok sjovest at være der, når man har lyst til at scrappe *S*…
Når jeg tænker mig om, så tror jeg faktisk at jeg kom i gang, efter at jeg i går svarede på et indlæg i forummet The Scrap Cat. I en tråd havde Anne (Nybegynder) efterlyst nogle emner at scrappe om. Jeg skrev en lang smører om hvad der gav mening for mig. Om at det ikke giver mening for mig at scrappe billeder, hvis der ikke er nogen historie med osv. osv. Bagefter havde jeg lyst til at scrappe *S*….Jeg fik lavet dette LO om en fest vi var til i feb. Synes at det er nogle sjove billeder og en god historie at fortælle. Noget der fortæller noget om mig og mit liv. Som gør det sjovt for andre at kigge i mine scrapbøger, fordi de (forhåbentlig) synes at det giver et størrer indblik i hvem jeg er.
Jeg har også fået lavet et par kort. Bl.a. det her, med et stempelmotiv som jeg har modtaget i en swap. Blev faktisk ret begejstret for det motiv, men ved desværre ikke hvem der har sendt det til mig. Hvis der er nogen der ligger inde med dette stempel, er jeg meget interesseret i en miniswap *S*… Så giv endelig lyd fra dig.


