Vinder og endnu en kort udfordring…
Weeeh… Har lige modtaget en mail om, at jeg har vundet Readers Challenge # 1, på Scrapmagasinets blog. Det er Design Teamet, der har bestemt at jeg skulle vinde 1. præmien. Det er jeg selvfølgelig super glad for og stolt over.
Jeg har også fået lavet mit bud på Uge 31s kortudfordring hos Scrapsisters.dk. Udfordringen lød på at skulle lave noget i Vintage stil. Det endte faktisk med at blive en temmelig besværlig opgave for mig. Tror at jeg brugte alt for meget tid på, at spekulere over hvad Vintage dækker over og blev mere og mere usikker på, hvordan jeg skulle løse opgaven. Tilsidst slettede jeg alle mine tanker og fandt et gammelt billede, som jeg ville bruge. Billedet er af min egen tipoldemor… min farmors mormor. Synes at det var helt vildt skønt, at kunne bruge et af mine egne familiebilleder. Hæklede også lige en fin lille dobbelt-blomst, der passede til i farven.



