Lidt nyt gammelt….
Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst har fået skrevet her. Af forskellige årsager, har der ikke været overskud til det. Der er heller ikke blevet kreeret så meget, men jeg kan da vise lidt gammelt, som ikke har været vist frem før.
Til SQ 2008 opgave 13, skulle det handle om en uheldig oplevelse. Der skulle være tekst men ingen billeder og så skulle det selvfølgelig være kreativt sat op. Jeg valgte at skrive om en gammel oplevelse.
Her er teksten, hvis den er for lille til at læse på selve LO’et.
Denne gang har jeg bla. brugt transparent til pynt. Har skåret en sommerfugl ud. Derefter har den fået lidt akrykmaling (dabber) i kanten og så glimmer. Jeg har bukket den på midten, så den ser mere livagtig ud. Til sidst har jeg sat en similisten, for at dække over den gluedot, som jeg har sat sommerfuglen fast med.
Jeg har endelig fået gang i nogle af de store swirwls fra nogle af mine pakker med Grungeboards fra Tim Holtz! Dem har jeg faktisk ikke rigtig kunne finde ud af at få brugt, da jeg synes de er lidt store. Men da der ikke skulle billeder på dette LO, var de gode til at fylde ud med *S*… De er blevet malet med akrylmaling, har fået lidt glimmer hist og pist og så har jeg lavet lidt prikker med en hvid pen. Synes at det i helhed, pynter meget godt *S*…
Jeg havde egentlig printet et kort over Zambia ud, men da Iben mente at det ville blive betragtet som et billede, valgte jeg at udstandse “U2″ og et par hjørner. De har fået en gang Glossy Accent (som jeg vist efterhånden er den eneste i DK, der ikke bruger som lim, men som det egentlig er tiltænkt *G*). Jeg har også syet lidt i hånden og endda brugt nogle gamle rubons, for at fylde de syede cirkler lidt ud.
Det var egentlig menningen at jeg skulle have været i Jylland til “Sen sommer Crop”, men måtte melde fra, et par dage før. Men jeg havde inden da, nået at lave et kort efter den kortskitse, som SuzziQ havde lavet til kort konkurrencen. Det nåede jo aldrig at være med i konkurrencen, men derfor må I alligevel gerne se det.. *S*…
Jeg blev inspireret til at lave kort på overlay/transparent, efter SuzziQ’s ugentlige udfordring på Scrapsisters. Det var rigtig sjovt at prøve, da man skal tænke på alle sider af kortet. Her er det indvendigt.
Jeg fandt ud af, at hvis jeg brugte min store Xyron limemaskine, så behøvede jeg ikke at tænke på at limen kunne ses igennem. Derfor lavede jeg kun en lille pyntedims til bagsiden.
Jeg er blevet lidt glad for glimmer i øjeblikket… gud bedre det…. Havde set nogle andre steder, at de brugte glimmer over det hele på fx. hjerter. Det har jeg forsøgt mig med. Startede med at male et tykt lag akrylmaling på chipboard-hjerterne og dryssede derefter glimmer over, mens malingen var våd. Det blev ikke så godt som jeg ville have ønsket og efterfølgende har jeg også købt mig en gluepad, som limer bedre.
Det var lidt nyt, gammelt fra mig. Der går desværre noget tid, før jeg sådan rigtig får mulighed for at være kreativ, da jeg skal til middelfart med jobbet, 5 dage i næste uge.










Sjov historie – fint LO og LÆKKERT kort. Tak for kigget og velkommen hjem fra tur.
Det er et helt fantastisk flot LO du har lavet. Det er så lækkert med alle de små fine detaljer du har med.
Hvor surt er det lige at misse en U2 koncert
Hvor er det bare eventyrligt flot. Tak fordi du vil dele dit smukke arbejde med os andre
)
Hvor er det et flot LO – tror jeg har sagt det før. Men jeg elsker når dine super fine LO’er er lige som og læse i bøgerne ” FInd Holger ” du har bare så mange detaljer med. Og dit kort er da så flot :0) Synd at du ikke kom til sensommer crop – det havde vi alle glædet os til.
Igen super lækre ting fra dig Majer. Elsker dit valg af farver, som altid går op i en højere enhed. Lækkert
Ja, det er to sikre vindere hvis du spørger mig
Jeg var én af dem der kæmpede sig gennem teksten hos Iben, da jeg var helt syg med det LO *S*! Og kortet, det er jo til topkarakter igen. Det er altid fyldt med lækre detaljer, og det og farver går op i en højere enhed! Simpelthen unikt
hvor er det bare total flot så lækre farver og detaljer
Du bruger lige mine farver og lækre opsætninger du laver.
Godt at se der er liv i dig søde! Det var så ærgerligt, at i blev nødt til at melde afbud!
Kanon lækre ting du har kreeret – både layout og kort! Du kan bare det med farver og detaljer!
Hvor er det bare super flot både LO og kort. Som altid når du laver noget er det gennemført.
Jeg kan altså SÅ godt li’ din stil – og igen har du lavet nogen vildt flotte ting. Især dit LO uden billede er jeg helt vild med – super flotte detaljer der giver en rigtig smuk helhed
…og så forresten ØV med den koncert I ikke nåede
Hold da op for nogle lækre ting du har fået lavet! De er virkelig flotte.
Igen engang må man tage hatten af for det du laver ..
hvor er det smukt.
At du havde haft gang i dabberen havde jeg dog ikke gættet – troede du havde syet med noget “vildt” garn :$
Surt med den manglende oplevelse – men dejligt at se et smukt LO