Jeg overlevede en runde mere….
Som overskriften siger, så overlevede jeg rundte 2 i ScrapbookQueen 2009. Det er jo dejligt at jeg nu har lov til at deltage i mindst 1 udfordring mere.
De af jer der selv deltager eller følger med i konkurrencen, kunne nok godt se hvilke et der var mit LO pga. billedet. Men jeg viser det lige frem her alligevel.
Den har ikke fået for lidt med glitter, glimmer og bling på dette LO. Opgaven lød på at bruge alle 8 farver i regnbuen og så måtte man bruger hvid og sort. Det var sgu svært for mig, da jeg aldrig bruger så mange og så klare farver på min ting. Men jeg fandt en løsning, som jeg selv er glad for, men var i tvivl om hvad andre ville synes. Billedet af min skønne svigerinde og jeg, er taget til Henriks fødselsdag. Det er et billede jeg er rigtig glad for.
For at få orange og gul med, syede jeg Zig-Zag hele vejen langs den ene kant, med rød, orange og gul. Så var de farver overstået. Fandt dog efterfølgene nogle orange similisten, som jeg også fik med på.
Stjernerne er Grunge Boards fra Tim Holtz, som har fået en gang glitter-glue. Så havde jeg sørme også nogle lilla similisten. Fantastisk hvad man har liggende, mår man kigger i gemmerne.
Har lavet lidt huller i billedet med min Crop-a-Dile.
Teksten er skrevet i en lang strimmel på Dymo. Det har jeg aldrig prøvet før, men synes at det ser ret fedt ud.
Nu er det bare at vente på næste udfordring og se hvad den bringer.
For et par indlæg siden viste jeg et kort med blomster lavet med Alcohol Ink. Hvis du vil vide mere om hvordan man kan bruge Alcohol Ink, kan du læse min artikel på Scrapsisters.dk.






Jeg bliver altså altid så facineret af alle dine små detaljer – suger det hele til mig og ja, selvfølgelig er du med endnu !!! Glæder mig til at se næste bud fra din hånd…
Hold da op hvor er det et skønt LO, kan godt forstå at du er gået videre. Super løsning af udfordringen.
Enig det ser kanon godt ud at du har skrevet teksten med dymo. Det må jeg huske.:) Et sødt billede, ja det er skønt at man kan ha’ en så godt forhold til sin svigerinde.
Selvfølgelig overlevede du!
)
Kan forestille mig det har været en virkelig udfordring for dig, når jeg kender lidt til din stil, men rigtig flot tolkning af opgaven. Sødt billede iøvrigt. det er da lidt af en “kærlighedserklæring” til din svigerinde. Dejligt!
Rigtig flot LO. Kan godt forstå du er glad for billedet. Det er nogle rigtig flotte farver du har brugt.
Meget meget flot LO med utrolig kreative detaljer. Wow.
Jamen jeg var da HELT rolig på dine vegne – og se – det gik jo som det skulle. Fint LO med farver uden det skriger “jeg SKULLE bruge alle disse farver”. Tak for kigget.
God måde, du har fået løst opgaven på. Synes også det svært med alle de pangfarver, men “glimmer”ende måde du har løst det på ;o) god effekt med hullerne i billedehjørnet og de lange dymostrimler.
Rigtig flot løsning af opgaven, du har formået, at holde fast i din egen stil, til trods for de skrappe farver! Der er som altid på dine layouts en masse kanon lækre detaljer! Fortsat held og lykke i konkurrencen
Spændende hvad Iben finder på, at udfordre os med næste gang.
Super harmonisk bidrag i flotte pangfarver – med masser af fede detaljer.. syningen især rammer lige i øjet..
Superflot bidrag som du selvfølgelig også gik videre med.. Det manglede da bare, for jeg “heppede” jo på dig.. :O)
Det bare så flot, sikke en smart måde at få farver på “med at sy” tre farver mere på, det er da en nem måde. Godt gået Majer, jeg glæder mig til at se hvad den næste udfordring er og hvad i får laver.
Det er simpelthen et fantastisk flot LO, smart som du har fået alle farverne med og alligevel har sådan en ro og harmoni over LOét….det er stadig lidt “majersk” selv om der er knald på paletten
Det ser super godt ud med de huller i billedet…det vil jeg prøve at huske på en dag! Jeg er ikke selv med i konkurrencen men kigger med på sidelinien og må sige, at jeg da også regnede med at dit LO gik videre, men sikke mange flotte og anderledes LO´s der var med!