Monthly Archives: March 2009

Mit GULE layout…

31 March 2009

Så er det tid til at få vist mit meget GULE layout frem. Det er lavet til Scrapbook Queen 2009 # 3. Opgave lød at der skulle scrappes gult, kun bruges 1 billede og så skulle ordet “stråle” indgå i overskriften.

Nu er gul jo ikke den farve jeg bruger mest og jeg fandt da også kun noget gult sytråd, da jeg tjekkede mine ting igennem. Så jeg er endnu engang blevet udfordret og måtte ud og shoppe lidt, for at kunne lave det.

Jeg havde sådan set heller ikke noget billede, som passede til noget med gult og “stråle”, så jeg fik lov at bruge et som min kusine Belinda har taget af sin datter Maja. Mit bidrag kom til at se sådan ud:

pic_412.jpg

Noget usædvanligt har jeg ikke noget tekst på. Vidste faktisk ikke hvad jeg skulle skrive og så blev det uden.

pic_413.jpg

Oveskriften er skåret ud med Silhouette og har fået en gang Glitter Stick fra Panduro.

pic_414.jpg

 Bag mønsterpapiret har jeg sat en gammel side fra en stor nodebog, for at give det et lidt gammelt look.

pic_415.jpg

En masse blomster i gule og grønne farver.

pic_416.jpg

Den lille papbamse der sidder mellem blomsterne er købt i Dreampapers. Synes bare at den var så sød. Fik også fat i et stykke gul tyl, så det røg også på.

pic_417.jpg

En lille filefolder fra Tim Holtz.

Nå, men jeg røg heller ikke ud denne gang, så jeg ser frem til hvad Iben finder på til os 17 der er tilbage.

Scrapbooking Convention i Middelfart

30 March 2009

Så er endnu en Convention arrangeret af Heidi, løbet af stablen. Det er utroligt hvad Heidi og hendes hjælpere kan få stablet på benene!! Denne gang var det i Lillebæltshallerne i Middelfart, med Før-scrap fredag aften og selve Conventionen hele lørdagen.

Her er billeder fra Førscrap. Jeg sad sammen med “Den Jyske Mafia” som jeg plejer.

pic_395.jpg

pic_396.jpg

Heidi fra Mafiaen.

pic_397.jpg

Linda fra Mafiaen, som havde de skønneste alfabeter til Revolution. Tak for lån, Linda!

pic_398.jpg

Karin aka Gåsens Mormor.

pic_399.jpg

Charlotte aka SuzziQ.

pic_400.jpg

Marianne aka MH72.

pic_401.jpg

Gurli aka Skrappedulle, havde også fået plads ved bordet, selvom hun ikke er i mafiaen.

pic_402.jpg

Og undertegnede som fik rodet lidt med en forsiden til et minialbum.

Lørdag var den store Convention med170 scrappere/kortmagere, en masse butikker og 6 kurser, en masse konkurencer og lodtrækninger samt make & take’s rundt omkring.

pic_403.jpg

En sal fuld af kreative kvinder.

pic_406.jpg

Jeg havde selv 2 x 1 kursus, hvor jeg underviste i forskellige teknikker med produkter fra Ranger.

pic_404.jpg

Vi skulle blandt andet lave baggrunde på tags med Distress Ink.

pic_405.jpg

Og lave blomster på vellum med Alcohol Ink.

pic_407.jpg

En kursist der maler blomster med Crackle Paint.

pic_408.jpg

Så skal der arbejdes med Alcohol Ink.

pic_409.jpg

Der laves flotte tags.

pic_410.jpg

Der var denne gang inviteret to tyskere til at holde kursus. Her er jeg sammen med Nathalie Kalbach & Christiane Müller. To total skønne og talentfulde kvinder, som jeg også havde æren af at bo i sommerhus med fra fredag til lørdag.

pic_411.jpg

Med de to tyske undervisere fulgte også Maj-Britt. Dejlig tysk kvinde som bor lige ved grænsen på den danske side og derfor talte perfekt dansk. Vi delte værelse i sommerhuset… hyggeligt, selvom det også var lidt grænseoverskridene at skulle dele dobbeltseng, med en man ikke kendte….. Plejer jo at bo sammen med min faste makker Diana, men hun var blevet syg og måtte melde fra.øø Øv…. Men vi trak sengen fra hinanden og så gik det fint.

Det var atter engang en fed Convention, hvor jeg da ikke fik lavet noget som helst ud over kurserne, da jeg var blevet snot forkølet og havde meget lidt overskud.

Nyt stempel = en masse små kort

21 March 2009

Det er efterhånden sjældent at jeg køber nye stempler. Men sidst jeg handlede hos Unik Scrap, kunne jeg ikke modstå dette “Love Muffin” fra Magnolia. Det har en perfekt størrelse til at man kan bruge det på både store og små kort. Jeg startede lige med at lave 5 små kort. De måler ca. 7,5 X 10,5 cm og 9,5 x 9,5 cm.

 pic_390.jpg

pic_391.jpg

pic_392.jpg

pic_393.jpg

pic_394.jpg

rigtig god weekend til jer der læser med.

Konkurrence hos Dreampapers

17 March 2009

Jeg deltager stort set aldrig i nogle konkurrencer mere, ud over Scrapbook Queen 2009, men i sidste uge fik jeg lige lyst til at deltage i en “teknik og pynt” konkurrence hos Dreampapers.dk. Teknikken var at sy på LO’et og så skulle man bruge filt som pynt.

Jeg lavede dette LO, som jeg kom på 2. pladsen med.

pic_380.jpg

pic_381.jpg

pic_382.jpg

Under teksten har jeg malet med Crackle Paint fra Tim Holtz.

pic_383.jpg

Jeg har klippet nogle stjerner i forskellige størrelser i filt og så pyntet med sort Stickles fra Ranger.

pic_384.jpg

“Cafe” er skrevet med nogle bogstaver i metal fra Making Memories. De er blevet distresset lidt med sandpapir og Distess Ink fra Tim Holtz.

pic_385.jpg

Et gammelt tag der er foldet. Det er lavet på et kursus med Rusty Pickles for et par år siden. Teksten er skrevet med bogstaver fra Scrapsisters.dk

pic_386.jpg

Chipboards jeg havde liggene har fået magic mesh på og er klippet til efterfølgende.

Jeg har også lavet et par kort.

pic_387.jpg

pic_388.jpg

 pic_389.jpg

Dette kort er til min kollega Annette, som havde fødselsdag i søndags. Det er ikke ret stort (9,5 x 9,5 cm) og er lavet på et kort jeg har købt på udsalg hos Creative Company.

pic_376.jpg

pic_377.jpg

Blomster er punched ud af et gammelt nodeark og er derefter dyppet i Beewax Natural fra Ranger.

pic_378.jpg

pic_379.jpg

Udover dette har jeg også fået lavet opgave 3 til Scrapbook Queen 09. Det har været endnu en stor udfordring, da man skulle bruge gult… ikke bare lidt gult, men så meget at man kan sige at man har brugt gult….. og så skal der stå “stråle” i overskriften. Men nu er jeg færdig og så må jeg bare krydse fingre for, at de andre stemmer mig videre.