Fra fredag til lørdag var jeg til Friskolescrap i Gislev. Det har jeg ikke prøvet før, men er sikker på at jeg kommer igen. Det var super hyggeligt og skønt at jeg kunne have fokus på scrap og ikke på diverse indkøb og kurser, som jeg plejer at afholde. Denne gang skulle jeg bare scrappe (og så lige et smut i Multiscrap lørdag formiddag).
Men fordi jeg ikke er vant til det på den måde, fik jeg heller ikke pakket så godt, som jeg troede at jeg havde. Så fredag aften kunne jeg konstatere, at det ville blive en hel lørdag med kortmageri, da jeg ikke havde nok billeder med til mit iganværende minialbum. Heidi Jensen udfordrede mig derfor, til at scrappe nogle af hendes billeder. Så jeg valgte et billede af hendes søn. Det er et super godt billede og var faktisk det samme, som hun selv var igang med at scrappe.
Synes at det var lidt svært, da jeg sjældent scrapper billeder, af nogen jeg ikke kender. Og så plejer jeg at skabe et LO, med udgangspunkt i den historie jeg vil fortælle. Jeg blev næsten færdig med det lørdag, men tog det lige med hjem til en gang finpudsning. Der kan jo altid være plads til en lille detalje mere. Men nu er det blevet færdig og klar til at blive sendt over til Heidi. Så håber jeg at hun synes om det.

Papiret er fra Graphic 45 og valgt ud fra, at det understreger det røde i billedet.

Stjerner der er skåret ud med den geniale maskine “Cricut”, som jeg ikke havde prøvet før. Den ene stjerne er sat fast med en “Swirvel Claps” fra Tim Holtz. Der er også syet nogle grove zig-zag sting, med sort Scrappers Floss.

Kanterne på papiret og baggrundskartonet er blevet gjort vådt og har fået bukket kanterne. Der er også syet en kant i hånden, med lidt forarbejde fra en Design Ruler fra Tim Holtz.

Den røde filefolder har jeg tegnet af, fra en hvid filefolder fra Rusty Pickle. Derefter har den fået en gang sort Embossing på et baggrundsstempel (teksten) og er pyntet med sort Magic Mesh, Stickles fra Ranger osv.

Den sorte Swirl er chipboard fra Bazzill, som har fået sort Dabber og en gang Crackle Accents fra Ranger og til sidst lidt guldfarvet Stickles også fra Ranger.

Overskriften er også skåret ud med “Cricut” og har fået sort Stickles.

Til sidst et enkelt billede af mig, der arbejder på LO’et.
Tak for hyggelig og sjov scrap, til alle jer der var med og tak for en hyggelig kørertur til Else. Det var sjovt som det plejer at være. Ja og Tak tilHeidi for at stable endnu et godt arrangement på benene og lade mig scrappe din søn.