Daily Archives: 03/09/2009

På kursus hos Nathalie Kalbach

3 September 2009

I august havde Multiscrap 5 års fødselsdag og det blev fejret i en hel uge. Torsdag var der kursus med Nathalie Kalbach, som er PrimaDonna for Prima. Nat er fra Tyskland og i foråret 2009 boede vi sammen, da vi begge skulle holde kursus til Convention i Middelfart. Det var så skønt at møde hende igen :-)

pic_646.jpg
Smukke Nathalie Kalbach, der laver så mange fede og spændende teknikker på sine kreationer.

pic_647.jpg
Her viser Nat LO’et, der er grundlag for kurset.
pic_648.jpg
Nat tjekker mit ud. Har lavet selve baggrunden, med en masse skønne teknikker og materialer og derefter malet med Alcohol Inks på transperant.

pic_649.jpg

pic_639.jpg
Sådan så mit ud da jeg kom hjem. Jeg havde med vilje ikke lavet det helt færdigt, da jeg ville lave det til 12″ x 12″, i stedet for lettersize, så det kunne passe ind i mit slægtsalbum.

pic_640.jpg
Her er mit færdige LO. Jeg har lavet en baggrund mere i 12 x 12, med samme teknikker og sat under det vi lavede på kurset.

pic_641.jpg
Min mormor og morfars bryllupsbillede er scannet ind på computeren og printet ud på karton fra Bazzill.

pic_644.jpg
Overskriften er lavet af chipboards fra Prima, som fulgte med materialerne til kurset og så er der tilføjet nogle rubons.

pic_642.jpg
Datoen er skrevet med Dymo, som jeg synes ser fedt ud til den sorte overskrift. Hjerte-borden er en chipboard-bord fra Orion Design, som bare har fået lidt Liquid Pearls fra Ranger og en gammel blonde under.

pic_643.jpg
Glimmerhjertet er fra Melissa Frances og har fået en gang “fired brick” Distress Ink fra Ranger og derefter Liquid Pearls, roser fra Prima og lidt guldfarvet Punchinella.

pic_645.jpg
En masse blomster fra bl.a. Prima og en enkelt hjemmehæklet blomst. Den er dog ikke så tydelig på billedet, da det er den hvide øverst oppe, under en af de andre blomster.

Normalt ville jeg ikke have brugt så lille et billede på et LO, derfor har jeg også lavet overskriften ret stor. Er jo stadigvæk ikke så god, til tomme pladser på mine ting.

Jeg vil ikke gå i detaljer, med hvordan vi lavede baggrunden, da Nat stadig underviser i dette kursus rundt omkring. Men jeg kan sige at jeg er ret vild med det og har allerede brugt teknikkerne på mit bidrag til SQ 09 ;-)