Home » Indkøb, Lidt af hvert » Mine pakkekalendere

Mine pakkekalendere

24 December 2009

Det er godt nok længe siden, at jeg har opdateret min blog. Hvis jeg overhovedet har nogle læsere tilbage, så ønskes I en rigtig glædelig jul. Håber at den må blive fuld af scrap-julegaver, masser af nye billeder at scrappe og selvfølgelig masser af hygge og dejlig mad.

I år har jeg haft hele to scrap-pakkekalendere at åbne. Det har virkelig været en fornøjelse at stå op, hver morgen i de sidste 24 dage.

Den første kalender er fra 6 andre scrapdamer, som alle deltager på Scrapsisters forum. Vi var 7 i gruppen, der har sendt 4 gaver til hver. Vores gruppe var en Vintage gruppe og se lige hvilke super lækre ting jeg har modtaget. (Du kan klikke på billedet, for at se det større).

julekalender-scrap.jpg

Jeg har også fået en pakkekalender af min søde mand. Den er bestilt i Norge hos Papirloftet. Lækker lækker butik!!

 julekalender-norge.jpg

Selvom jeg har været inde i en periode, hvor jeg ikke har haft den store gejst, har jeg alligevel fået lavet et par ting med mine nye scrappeting. Men det må I vente med at se, da det nærmest har været umuligt, at tage nogle ordentlige billeder i december.

På grund af den manglende gejst, har jeg også taget en svær beslutning. Jeg er stoppet som redaktør og skribent på det fedeste onlinemagasin Scrapsisters.dk. Jeg har været utrolig glad for at være med i teamet, men synes at det er rigtigt at stoppe, når man ikke har mere at give af.

Indkøb, Lidt af hvert

11 Comments to “Mine pakkekalendere”

  1. Selvfølgelig skal man stoppe når gejsten ikke er der – det kreative skal jo ikke blive en pligt…
    Håber, at du nu vil nyde “kun” at være kreativ på egne vegne og stadig til ligeså stor inspiration for os andre :)

  2. SÆ’FØ’LI’ læser jeg stadig med her. RIGTIG god jul til dig Majer og tak for mange besøg i 2009. Kender godt det med at miste pusten – men denne hobby bliver alligevel bare ved med at komme tilbage så det er jo lækkert. Nyd nu at lave noget bare fordi du selv har lyst i en periode – du kender mit syn på at være designer!! KH mig

  3. Dejligt at se, at der er liv i dig endnu.. Håber du får scrappelysten tilbage igen.. Du har fantastiske evner som vil være en skam at gå til spilde..
    Mon ikke alle de fine julgaver kan få inspirationen frem igen…

    Rigtig god jul og godt scrap-nytår til dig..

  4. Selvfølgelig er vi ikke stået af, men vi kender jo alle det der med at miste scrapgnisten, men heldigvis kommer den igen lige om lidt.
    Fede gaver du har fået, jeg synes også det er skønt at stå op til pakker, og få noget scrap, som udfordrer een. Rigtig glædelig jul til dig og dine !

  5. wow nogle lækre scrapjulegaver du har fået. :)
    En lille julehilsen og et ønske om en rigtig glædelig jul til dig og din familie :)

  6. Kære Majer
    Du er på min blogliste så der kan jeg holde øje med dine indlæg ;o)
    Jeg vil ønske dig og din familie en fredfyldt og glædelig jul.
    Kærlig hilsen
    Pialine

  7. Du ønskes en Rigtig glædelig Jul til dig og dine. Jeg har gennem tiden fundet megen inspiration fra dig, du laver nogle fantastiske ting. Glæde mig til fortsat at følge med på din blog.

  8. Pernillle Olivia Jørgensen

    Hej Majer.
    Du ønskes også en rigtig glædelig jul. Selvfølgelig har du læsere tilbage, og vi venter gerne til du har fået din “mojo” tilbage og beriger os med dine værker ;-) Jeg er jo selvfølgelig lidt ked at, at du stopper på SS, men forstår godt at det kan være svært hele tiden at skulle finde på ting og sager. Jeg vil dog glæde mig til at følge din blog og se hvad du kan berige os med dér!!
    Kærlige julehilsner fra Pernille

  9. Mig slipper du nu ikke så nemt af med ;-)
    Glædelig jul til dig også.
    Jeg har nu heller ikke været alt for flittig, på bloggen, men ikke alt kan vises der ;-)
    Ok med din beslutning om at stoppe på SS. Det går jo ikke at man render sur i det. Nogle gange husker man ikke lige at tænke på sig selv. Du stopper forhåbentlig ikke med at blogge, og så kan vi jo følge med alligevel.

  10. Jow jow…jeg har da holdt øje med dig :O) Kender godt det der med den manglende gejst…har ikke scrappet længe men er nu så småt igang igen…sådan er det jo bare. Sikken nogle skønne skønne gaver du har modtaget i pakkekalenderne! Mon ikke du finder ud af at få scrappet noget med alle de sager inden længe..måske har du fri mellem jul og nytår og kan sætte dig ned ved scrappebordet!? Kandu ha en rigtig dejlig jul!

  11. Og rigtig Glædelig Jul til dig, Henrik og alle mitterne – særlig kram til hende den lille frække Maine Coon tøzzz ;)

Leave a Reply

(required)

(required)