Monthly Archives: December 2009

Mine pakkekalendere

24 December 2009

Det er godt nok længe siden, at jeg har opdateret min blog. Hvis jeg overhovedet har nogle læsere tilbage, så ønskes I en rigtig glædelig jul. Håber at den må blive fuld af scrap-julegaver, masser af nye billeder at scrappe og selvfølgelig masser af hygge og dejlig mad.

I år har jeg haft hele to scrap-pakkekalendere at åbne. Det har virkelig været en fornøjelse at stå op, hver morgen i de sidste 24 dage.

Den første kalender er fra 6 andre scrapdamer, som alle deltager på Scrapsisters forum. Vi var 7 i gruppen, der har sendt 4 gaver til hver. Vores gruppe var en Vintage gruppe og se lige hvilke super lækre ting jeg har modtaget. (Du kan klikke på billedet, for at se det større).

julekalender-scrap.jpg

Jeg har også fået en pakkekalender af min søde mand. Den er bestilt i Norge hos Papirloftet. Lækker lækker butik!!

 julekalender-norge.jpg

Selvom jeg har været inde i en periode, hvor jeg ikke har haft den store gejst, har jeg alligevel fået lavet et par ting med mine nye scrappeting. Men det må I vente med at se, da det nærmest har været umuligt, at tage nogle ordentlige billeder i december.

På grund af den manglende gejst, har jeg også taget en svær beslutning. Jeg er stoppet som redaktør og skribent på det fedeste onlinemagasin Scrapsisters.dk. Jeg har været utrolig glad for at være med i teamet, men synes at det er rigtigt at stoppe, når man ikke har mere at give af.

« Previous Page