I søndags var der cybercrop hos Scrapsisters og jeg deltog i et par af kort-opgaverne.
Til dette kort skulle man bruge enten Thickers eller Chipboard. Jeg er aldrig helt faldet for Thickers og har kun to pakker, men Chipboard har jeg masser af, så jeg valgte at bruge en swirl fra Bazzill.

Papiret jeg har brugt, er noget gammelt noget fra MME og billedet er printet ud fra nettet.

Swirlen fra Bazzill har fået en gang grøn Dapper fra Ranger og derefter lidt prikker med Stickles, ligeledes fra Ranger. Blomsterne jeg har brugt er fra en af mine kalendergaver fra min mand. Knapper, nåle og DewDrops er fra den pakkekalender jeg var med i, på Scrapsisters forum.

Fra sidstnævnte pakkekalender har jeg også brugt en kageserviet og side fra en gammel bog.
Den anden opgave jeg lavede, var noget af en udfordring for mig. Netop derfor besluttede jeg mig for at tage den op. Den lød på at lave et kort med “White Space”. Halvdelen af kortet måtte ikke pyntes… puha slet ikke noget for mig, der gerne fylder alle ledige pladser ud.

Jeg har skåret en blomsterranke med Silhouette og klippet den over, så jeg kunne sætte den i en vinkel.

Uhhmmm… den guldfarvet Dymo er jeg altså ret vild med. Købte den i Scrapsisters shop, som sælger nogle anderledes scrappeting, end andre butikker gør.

Måtte også lige taget et billede af det skrækkelige “White Space”
Så fik jeg taget hul på et nyt år på min blog. I år satser jeg på at have mere tid til at blogge, end i det forrige år. Så fortsæt endelig med at kigge forbi





