Daily Archives: 05/03/2010

Tag-mini-album

5 March 2010

En af mine elskede katte, måtte vi desværre få aflivet sidste efterår. Inden da tog Henrik en masse billeder af ham og dem har jeg længe ville scrappe. Desværre var det ikke så let for mig, da jeg savner det lille kræ, utroligt meget. Men nu fik jeg taget hul på det… mens der trillede en tårer eller to.

Jeg har lavet et tag-album til minde om ham. Alle billederne er sat på tags’ne med Transferteknik.

De mange tags er samlet til et album, med en eller anden skrue-dims som jeg fandt ude i vores skur. Men den passede ikke i farven, så den er blevet malet med Alcohol Ink fra Ranger.

Skiltet hvor der står Peter på, er en plastik Charm fra Tim Holtz, som har fået Alcohol Ink og Rubons-bogstaver.

I hjørnet har jeg stemplet og brugt Distress Embossing Powder fra Ranger.

Stjernerne er også lavet med Distress Embossing Powder fra Ranger.

Et lille hjerte fra Heidi Swap, som har fået guldfarvet kant, med en Dapper.

Langs underkanten på dette billede, har jeg stemplet kattepoter, som har fået et lag Perfect Pearls fra Ranger.

Flere af de teknikker som er brugt til dette album: Transferteknik, Distress Embossing & Perfect Pearls, kan du stifte bekendtskab med, på et af mine kurser på Convention d. 13. marts. Kurset hedder Ranger II. Du kan læse mere om det her.

Weeh og så er jeg på forsiden af det næste nr. af det tyske blad ScrapArtZine, som har lavet et interview med mig. Du kan se forsiden hos Nathalie Kalbach. Mærkeligt at skulle læse om sig selv på tysk… som jeg i øvrigt er ret dårlig til ;-)