Daily Archives: 18/03/2010

Endnu et LO fra månedspakken

18 March 2010

Jeg har fået lavet endnu et LO fra min månedspakke. Denne gang er det ikke så lyserødt, men det er meget pastel-agtigt.

Al papiret er fra Prima og det er noget papir jeg aldrig selv ville have købt. Men det har nu været hyggeligt nok at arbejde med og jeg er godt tilfreds med resultatet :-)

På Convention invisterede jeg i min 3. pakke Thickers ever. Og de passede fint ind her. For at fremhæve overskiften lidt, har jeg tegnet bogstaver og tal op med en sort Gelpen. Sommerfuglene er lavet med min nye punch fra Martha Stewart.

Billederne har jeg løftet lidt med strimler af 3D-tape. Swirlen er selvfølgelig også fra prima. Er vild med at de nu laves med forskellige typer perler. Under swirlen har jeg brugt det stykke karton, som swirlen sad fast på i pakken.

I månedspakken var der også noget hvidt karton, som er udskåret som en masse cirkler der sidder sammen. Havde lidt svært ved at se, hvad jeg skulle bruge det til, så jeg skar bare en strimmel og brugte teknikken med UTEE og stempel. Mange af jer der var på Convention, prøvede måske denne teknik i ScrapFactorys stand?!?

De små roser har jeg selv lavet. Har endelig fået købt mig en punch, så jeg kunne lave dem efter denne toturial.

Jeg har også haft tid til at lave lidt blomsterranker. Fandt endnu en toturial, som måtte afprøves.

Jeg havde ikke så mange roser som passede sammen, så jeg måtte jo lige lave en “mindre” bestilling hos Wild Orchid Crafts. Så skal der laves blomsterranker, når de lander i det lille hjem :-) De er perfekte til brug på kort fx.