Daily Archives: 25/04/2010

Konfirmationskort på bestilling.

25 April 2010

Det er jo højtid for konfirmationer rundt om i landet og dermed også for konfirmationskort. Har fået bestillinger på et par stykker.

Det første jeg har lavet, er til en “gammel” ungdomsveninde, som kontaktede mig via Facebook :-) Hun skulle bruge et kort til hendes datters konfirmation.

Hun ville gerne have billede på, så det er blevet printet ud på Bazzill-karton. Papiret jeg har brugt er hovedsageligt fra Graphic 45 “Baby to Bride”-serien. Jeg har lavet utroligt meget, med papir fra den serie, men det er også perfekt til denne type kort.

Jeg har igen lavet en blomsterranke efter denne toturial. De er bare så lette at lave, men ligner en hel million :-)

Sommerfuglen har fået lidt Distress Ink fra Ranger/Tim Holtz i kanterne og lidt Stickles “Crystal” fra Ranger. “Konfirmation er skrevet med Dymo og sat på med 3D-tape.

Lidt lag-på-lag. Jeg har syet stingene i hånden, md en kobbertråd. Ornamenterne mellem papirerne er udskåret med et die fra Spellbinder. Til sidst har kortet fået en omgang Glimmer Mist “Gold”.

Det næste kort er fra en af mine læsere her på Bloggen. Katrine skulle bruge et kort til hendes lillesøsters konfirmation i dag (Tillykke hvis du læser med :-) ) og spurgte om jeg ville lave det. Det eneste krav var at hendes navn stod på.

Papiret jeg har brugt er fra en 6 x 6″ blog fra Websters Pages.

I stedet for at bruge Dew Drops, som jeg jo ellers bruger en del af i øjeblikket, har jeg brug halvperler rundt om navnet.

Et par roser fra Wild Orchid Crafts. Der får du virkelig billige blomster. Og det er ikke ret dyrt i porto.

Jeg mener at det var Else, der engang spurgte mig om jeg aldrig laver kort med stempelmotiver mere. Jeg gjorde det lidt i starten, men kan bare ikke finde ud af det med at farvelægge motiverne. Derfor gider jeg det ikke. Hvis du ikke tror på det, kan du se her.

Vi skulle til fødselsdag hos en ven Jesper, som elsker at fiske. Og gaven var da også noget man kan bruge til at fiske med, så klart at han skulle have et kort med en fisker på! Og det endte så med at blive beviset på, hvorfor jeg ikke laver kort med stempelmotiver ;-)

********************************************************************************************************************

Samler lige op på et par spørgsmål, som er skrevet  i kommentarerne:

Annette har spurgt hvilke månedspakke det er jeg får. Det er fra Swirlydoos i USA. En spændende månedspakke, med masser af skønne, nye og udfordrende ting.

Dorit skrev “Super med alle de dew drops, gad godt finde nogle der ikke var så dyre”. Dorit, bare kontakt mig, så kan jeg måske hjælpe dig ;-)

Nu er weekenden snart slut, men det er ikke så slemt, hvis man har haft en dejlig weekend, med godt vejr :-)

Hilsner fra Majer