Scrap-A-Mania
I går lørdag, var jeg til SAM hele dagen. Et dejligt velorganiseret arrangement, med en god stemning og en masse lækre tilbud i butikkerne. Og så i godt selskab af Gitte Y, Charlie, Margit og ikke mindst Diana, min scraptvilling som er kommet på banen igen
Først et enkelt stemningsbillede fra Hallen.
Jeg skulle holde to X minikursus i Hjemmelavet Organzablomster. Så der blev afholdt et formiddag og et eftermiddag.
Flere gange i løbet af dagen, fortalte Charlie om hendes nye fantastiske projekt “Operation Skriv Hjem”. Hvis du ikke kender til det, så kig endelig forbi hendes blog i første omgang, indtil hjemmesiden kommer op og køre i løbet af ugen. Det er en rigtig god idé Charlie har fået.
Charlie er klar til at fortælle om projektet.
Det hele blev visualiseret med et show på væggen.
Jeg var blevet spurgt af Rikke og Lisbeth, om jeg havde lyst til at vise et LO frem og så fortælle om teknikker og detaljer.
Jeg havde lavet et nyt LO, som blev vist frem med Power Point. Total grænseoverskridende for mig, at skulle stå der og tale i en mikrofon!! Det klarede Charlie godt nok noget bedre
Nu hvor SAM er overstået, kan jeg godt vise LO’et frem til jer der ikke var til stede i går aftes.
Selve baggrunden på LO’et er lavet på bagsiden af en pizzabakke. Det var første gang at jeg prøvede det og det bliver bestemt ikke sidste. Papiret er fra My Minds Eyes og Websters Pages.
Kartonen fra pizzabakken er blevet bearbejdet en del. Først har jeg pillet det øverste lag pap af, så bølgepappet kom frem. Så har det fået med to forskellige Glimmer Mist og derefter lidt Distress Ink.
Swirlen er udstandset i Grunge Board med en af de nye dies fra Sizzix/Tim Holtz. Den har fået et lag Distress Ink. Blonden er kanten fra en hæklet bordskåner, hvor jeg har klippet kanten af.
Blomsterne er lavet af Grunge Paper fra Tim Holtz. Grunge Paper er en tyndere version af Grunge Board. På Grunge Paper’et har jeg limet et stykke gammelt nodepapir og udstandet nogle blomster med en Retro Flower punch. Den øverste af blomsterene er så blevet distresset lidt i kanten, ved hjælp af en Cropadile.
Overskriften er lavet af Thickers igen igen. Denne gang er det nogen med sølvfarvet glimmer. De passede ikke til LO’et, så jeg ændrede farven med 3-4 forskellige farver Alcohol Ink.
Til sidst bare et billede af en smuk sommerfugl fra Prima.
Jeg fik også lavet et helt LO i løbet af dagen, men det må I vente med at se
God søndag aften til jer alle









Selv tak for godt selskab …synd du ikke kunne være der om søndagen også. Jeg gik desværre glip af dit blomsterkursus, men jeg må se om jeg kan fedte med nål og tråd selv.
Tillykke med publiceringen i det tyske blad og som altid er dine LO jo smukke – uanset hvilke farver du bruger.
)
Glæder mig til at se dit færdige 4.maj LO.
Og tak for hjælpen med oplysningen om frihedsdatabasen. Jeg kan fortælle, at jeg har fået fat i en bog om livet(det er vist så en overdrivelse og rent ud sagt forfærdelig læsning) i Neuengamme, hvor min mors bror jo blev sendt til. Hans navn står i bogen, så jeg vil tage kontakt til Frihedsmuseet og høre, om de ligger inde med flere oplysninger. Det er nemlig sådan, at personerne i databasen selv skal give tilladelse til at stå der. Så det kan jo være han ikke har ønsket sit navn der. Først 10 år efter deres død vil oplysningerne muligvis kunne frigives.
Ha’ en god dag. knus Gitte
Æv osse, at jeg ikke var med! Det ser super hyggeligt ud og jeg ville smadder gerne lære at lave den flotte blomst!
Hej med dig. Selv TAK for sidst. Visse vasse det gik fint med mikrofonen – øvelse gør mester – næste gang kan det være vi to skal synge sammen??? =0) Og tak for din omtale af OSH. Hjemmesiden er oppe fra i dag. Dit LO er meget smukt og du er utrolig til at bruge ting jeg ikke anede man kunne – en pizzabakke – hvad bliver det næste – en blomst knyttet af kattehår??? =0) Men FLOT og personligt bliver det jo hver gang. RESPEKT!!!
det er et rigtig flot LO, og du klarede præsentationen fint så det må du godt gøre en anden gang
)
Super flot layout med masser af fede detaljer. Jeg skal vist lige kigge lidt nærmere på det halvfærdige layout jeg har liggende på scrapbordet. Nogle af dine ideer kan helt klart bruges. Tak!
Og jeg er da slet ikke jaloux over at jeg ikke var til SAM i weekenden… næææ slet ikke.
Det er et lækkert layout du har lavet med skønne detaljer.
Hyggeligt at møde dig igen.
Sikke et smukt layout du har lavet. Øv jeg ikke var til SAM for jeg ville gerne have lært hvordan man laver organzablomster
Tak for sidst
Super hyggeligt !!!!
ih jeg ville så gerne have været med på SAM! Det er virkelig et flot projekt Charlie har gang i, jeg håber det får succes.
Det lyder til at have været rigtig hyggeligt.
Det er et flot LO:)
Mange kram
Maria
Sikke et smukt nyt Lo fra din kreative hånd…
Hvor er det bare smukt…
Nu lader det til at pizza bakkerne skal gemmes og ikke smides ud…
Jeg var også forbi SAM i lørdags og fik rigtig shoppet løs af lækre ting og sager.