MultiScraps Fødselsdagscrop
I går var jeg til Multiscraps Fødselsdagscrop. Vi var ikke så mange (13-14 scrappere), men det var super hyggeligt og der blev grinet en del ved vores bord
Jeg har planlagt materialer og billeder hjemmefra, til et par LO’s, men nåede kun at lave et. Havde nu heller ikke regnet med andet
Al papiret er fra en af de tidligere månedspakker, hvoraf der stadig var lidt papir tilbage.
Roserne er fra Wild Orchid Crafts og “Perlekæderne” er nogle halvgamle nogen fra 7 Gypsies. Bladene under roserne er lavet med et sæt punches fra Floral Punch. Det er altså et fantastisk sæt, der gør at jeg aldrig mere skal købe dyre blade fra Prima
Jeg har brugt en label fra denne måneds månedspakke, under min journaling. De små blå plastik dimser, som er noget mindre end Dew Drops, var nogle jeg havde i gemmerne. Aner ikke hvad det er, eller hvor jeg har det fra
Den store swirl er lavet af en masse små chipboards fra Orion Design. Det var nogle som jeg nassede mig til fra Heidi Jensen (Tak for det Heidi
). Jeg var så fokuseret på det meget tomme hjørne, som bare måtte dækkes, men jeg kunne ikke finde noget at dække det med. Men Heidi havde løsningen
De mange chipboards fik en gang Distress Ink “Walnut Stain” og derefter en masse prikker med noget nyt og billigere glitterlim, som Iben lige havde fået i butikken. Jeg måtte selvfølgelig lige afprøve kvaliteten og min konklussion er at pris og kvalitet hænger sammen. Så ikke mere af den billige glimmerlim til mig… jeg holder mig til Stickles fra Ranger
Da vi kom til butikken var der en hel spiseseddel med beskrivelse af 4 konkurrencer, som kunne laves i løbet af dagen. Den ene var en bonus konkurrence, hvor man skulle lave en Doily i 3 x 3″ eller 4 x 4″, farven grøn skulle indgå og der skulle mindst være 7 lag. Jeg har aldrig lavet en doily før og havde egentlig heller ikke planer om det. Men jeg havde lidt tid tilbage, da jeg var færdig med mit LO, så jeg kastede mig ud i det.
Det var nu meget hyggeligt, men også en udfordring da jeg ikke havde det helt store arsenal af punches osv. med.
Der var 3 andre der også havde lavet en doily, men jeg var så heldig at vinde ved afstemning
Og bare for at genere Charlotte Ravn lidt, vil jeg da ikke undlade at fortælle, at jeg også vandt 4 små stempler, fordi jeg havde sat mig det rigtige sted
Til sidst vil jeg da lige sige tak til Iben, for et godt arrangement og til mine bordkammerater for en masse gode grin og inspiration
*******************************************************************************************************
Der er flere der har spurgt til den månedspakke, som jeg modtager. Så her kommer lidt info:
Den er fra den amerikanske butik Swirlydoos og koster ca. 320 kr. om måneden med porto. På den grønne toldseddel på pakken, sætter de value til 20 $, så den er aldrig blevet taget i tolden
Når man tilmelder sig pakken, binder man sig for 6 måneder og derefter er der en måneds opsigelse. Hver måned kommer der en invoice via PayPal, som skal betales inden for et par dage.
Det fede ved denne pakke er, at det hele er farvekoordineret og der er en masse lækker pynt med, som man ellers ikke ser i lille DK.
Nedergaard har også stillet et spørgsmål til mit forrige blogindlæg:
“Er det en punch til bigshot, du har standset blomsterne ud med.”
Det er en die fra Sizzix/Tim Holzt, som passer til en Bigshot. Dien hedder “Tattered Florals”.
Så er der vist ikke mere nyt fra mig i dag. Håber at I blev inspireret af jeres besøg på min blog


Det lyder til, at I har haft en dejlig dag.
Et smukt og gennemført LO som altid med flotte detaljer. Og et skønt billede af Ida.
….hm jeg må vist også se at komme igang med at lave doilies.
Hej Majer, super super flot layout (som altid)! Og super dejligt motiv, du har scrappet! Lyder til at I hygger jer, når I er sammen med Ida.
Knuser
Smukt layout Majer. Det er altid en fornøjelse at komme forbi din blog, selvom jeg ikke altid er så flittig med kommentarerne!
Det lyder til at i havde en god dag? Og tillykke med gevinsterne.
Ej et skønt lo. Jeg må sige at jeg er vild med din måde at bruge pynt på, synes du får det til at se så elegant ud…. Lyder til det var en god dag hos Multiscrap…
Et rigtig flot LO, nogle skønne farver. Det er altså også en fed pakke, måske skulle man prøve det??
God søndag aften
Det lader til at du har haft en rigtig hyggelig dag.. Og flot at du fik lavet et helt LO.. Er meget imponeret over det – som sædvanligt en perle…
Den doily er da ikke dårligt lavet af en nybegynder.. måske du skulle overveje at lave flere… for den er da bare så smuk.
Smukt LO! – som sædvanlig er der så mange skønne detaljer, man kan blive ved med at finde nyt for hver gang man kigger på Lo’et.
De blade under roserne er så fine – sådan en punch må man da vist eje
Bare så flot et LO med skønne detaljer. Ja, jeg burde have været med til den fødselsdagscrop, men somme tider skal man jo noget andet, og somme tider har jeg også bare lyst til at være hjemme hos mig selv.
Rigtig nuser dollie, jeg er nu ikke begyndt på dem og ved heller ikke rigtig om det er noget, ligesom med ATC, er der mon nogen, der er på den bølge endnu !
Wauw hvor ser det hele bare så flot ud. Er vild med perlekæden du har til at hænge ned fra blomsterne, farver ja, alle detaljerne er skønne
Tøhø dit heldige asen!! Lækkert layout og doilie du fik banket sammen imellem latteranfaldene og tak for hyggeligt selskab, glæder mig allerede til næste gang vi skal ses!
Rigtig flot layout. Dejlige farver og detaljer og et skønt billed.
Flot doiley også og tillykke med at du vandt.
Super flotte ting du igen har lavet…tak for oplysningen
Det er blevet super flot dit LO af Ida, og super mange skønne detaljer. Ja, den blad punch er super lækker. Den må vist på ønskelisten.
Ja, vi var vist en hel del som fik lavet vores første Doily her i weekenden, TILLYKKE med sejren, også med de små stempler.
Hej Majer.
Jeg ved snart ikke om du kan klare mere ros, men det er et rigtig flot LO du har fået lavet. Det er jo rart at jeg denne gang kunne se det “live” 
Selv tak for en rigtig dejlig dag, og sikke et par gode grine billeder jeg fik taget fra vores bord
Knus fra Pernille
JA tak for en rigtig hyggelig dag, man bliver jo altid meget inspireret af at sidde sammen med dig- og ja selvfølgelig også alle de andre tøzer.
Sikke vi kunne grine. Og sikke emner der var oppe at vende…
Glæder mig til vi ses til scrap and dream og selvfølgelig Scrapbooking convention.