Minialbum – PACS
Jeg har længe haft lyst til at lave et minialbum, med billeder fra min tur til PACS i Napoli, hvor jeg var sammen med fire andre danske scrappere sidste år. For et par uger siden kiggede jeg ind forbi Scrapsisters Scrapklub, en torsdag aften, fordi jeg tænkte at jeg måske kunne komme lidt igang, hvis jeg “sad” sammen med nogle andre scrappere. Men jeg kunne ikke få noget af det til at spille, havde problemer med billederne og kunne ikke finde det rette papir. Så jeg besluttede mig for at vold-bruge en af mine kantpunch fra MS. Jeg fik kun lavet en 5-6 fotomatter den aften, men det var et godt grundlag for at få lavet albummet.
Alt papiret fandt jeg i en gammel blok fra K & Company.
Under det hvide karton har jeg min journaling om turen. Det er holdt lukket af en magnet fra Basic Grey.
Minialbummet er nu lagt i kassen med mine andre minialbums, som står i min stue.










