Monthly Archives: March 2011

Panduro blog konkurrence #9

24 March 2011

Jeg var så heldig at vinde i konkurrence # 8, med dette bidrag og i dag har jeg modtaget et gavekort på 200 kr. til Panduro :-)

Imellem tiden har jeg lavet et nyt bidrag til endnu en af Panduros konkurrencer. Igen er det home dekor der er på programmet.

Denne gang har jeg lavet en kasse som jeg kan have stående fremme i mit scraproom. Her er kassen (som er købt hos Søstrene Grene) før den blev pyntet.

Og sådan ser den ud nu, efter at have fået 6 forskellige farver Glimmermist (Turquoise Blue, Juniper, Caribbean Blue, Slate, Black Magic & Marshmellow) og lidt pynt. Jeg er stærkt inspireret af Anne fra Polen. Hun laver altså nogle fantastiske ting :-) Chipboard bogstaverne er pyntet efter en tut på Eva og Katrines Modelling Paste kursus.

Jeg har ikke helt styr på hvad det er Anna gør med sin pynt, da jeg desværre ikke kunne være med på hendes kursus på Convention. Men tror at hun kommer et eller andet over det… det må jeg lige forsøge at få styr på :-)

Lidt andre farver

20 March 2011

I sidste måneds kit fra Swirlydoos, var der en del lækkert papir, i nogle andre farver end jeg ville have valgt at købe selv. Så jeg blev atter udfordret :-)

Dette LO startede jeg på for længe siden, da jeg var til Friskolescrap i Gislev. Men nu har jeg fået lavet det færdigt.

Alt papiret er fra TPC Studio fra serien “Grandmas Attic”. En lækker lækker vintage-serie.

Jaaah.. så fik jeg endelig en oplagt mulighed for at få brugt den orange Stickles fra Ranger. Det er jo ikke ligefrem en farve jeg dyrker, men blev da bekræftet i, at man aldrig ved om man skulle få brug for det og derfor retfærdiggøre indkøbet ;-)

I kittet var der nogle meget fine hvide blade. Sjovt med ting jeg normalt ikke bruger på et LO.

Blomsten her er jeg ret vild med. Den er hjemmelavet med hjælp af  lyst karton, Tim Holtz blomster die og en masse Glimmermist.

Overskriften er skrevet med sølvfarvet Thickers, som er farvet med Alcohol Ink, for at få dem til at passe til resten af materialerne.

De to små roser har fået lidt Glimmer Mist så de passer til de andre blomster.

Nu har jeg brugt stort set al papiret fra dette kit… resterne bliver brugt til lidt kort. Men det dejlige er, at jeg faktisk har en hel månedspakke mere liggende. Har nemlig slet ikke få taget hul på denne månedes kit endnu :-)

Online kursus – Modeling Paste

16 March 2011

Så fik jeg endelig meldt mig til Eva og Katrines online kursus, hvor der leges med Modeling Paste. Og det kan helt bestemt anbefales! Selve kurset er godt beskrevet, der er stor basis for at lære noget nyt og så er det fedt at arbejde med Modeling Paste :-) Og ja… du kan stadig nå at hoppe med på kurset :-)

Her er mit første… og bestemt ikke sidste LO, lavet med Modeling Paste.

Billedet er fra sidste år, hvor jeg var i Napoli for at scrappe. En af dagene tog Jette Worm og jeg ud til vulkanen Vesuvio, hvor vi gik helt op til krater hullet. På vej derop fulgtes vi med nogle munke og det lykkedes mig at snuppe dette billede, som jeg er rigtig glad for.

I den lille glasflaske, som jeg engang fik i en goodiebag til SAM, er der sand/sten fra vulkanen.

Jeg er faktisk så glad for mit nye “kunstværk” at det nu har fået en plads i stuen :-)

Kursus på Convention

15 March 2011

I lørdags holdt jeg endnu engang kursus på Convention. Denne gang skulle kursisterne lave et LO med Papir fra svenske Maja Design.

Og så lidt billeder af de flittige kursister…

Som det sidste billede viser, er det bestemt ikke kedeligt at være kursusholder :-) Tak til alle kursisterne for god ro og orden ;-) Det var et par hyggeligt og sjove timer, sammen med jer :-)

Next Page »