Monthly Archives: April 2011

“Kort” til 50 års fødselsdag

25 April 2011

I påsken var jeg bl.a.  til 50 års fødselsdag og havde lavet et kort til denne lejlighed. Eller det var ikke bare et kort… men en æske med et kort i :-)

Æsken er fra den Goodieback vi fik til SAM. Jeg har brugt den mindste af æskerne.

Så har jeg hygget med æsken :-)

Jeg har lavet et kort der ligger i æsken og som passer til æsken i forhold til pynten.

Med denne æske deltager jeg også i Panduros konkurrence # 11.

Skitsen er drejet….

22 April 2011

Sidste weekend til Scrap-A-Mania, gik jeg i gang med et LO, som jeg ikke fik lavet færdigt. Jeg havde taget tre billeder og lidt pynt med og så måtte jeg købe eller lave resten :-)

Hjemmefra havde jeg også besluttet mig for, at jeg ville bruge samme skitse som jeg brugte på det LO jeg lige havde lavet, og så bare dreje skitsen 90 grader.

Billederne har jeg printet ud på lyst karton fra Bazzill, for at få en anden effekt.

Igen har jeg brugt gazebind, som har fået en masse Glimmermist. Er da ret vil med at man kan ændre tingenes udseende på den måde :-) Pin’en er fra en gammel månedspakke fra Swirlydoos.

Blomsterne fra Prima var meget turkise, så de fik også en omgang Glimmermist.

God påske til jer alle og tak for jeres besøg :-)

Et scraplift

19 April 2011

For noget tid siden så jeg et LO på en norsk blog, som lige passede til nogle billeder jeg lige havde taget. I virkeligheden havde jeg opgivet at scrappe nogle af billederne, da de alle var med “mærkelige” ansigtsudtryk. Men Anne viste hvordan sådanne billeder også kunne bruges :-) Jeg har stort set liftet hendes LO som kom til at se sådan ud:

Det er første gang at jeg har prøvet at bruge gazebind, men bestemt ikke sidste! Her har jeg farvet det med Glimmermist og tørret det med en varmepistol.

Blomsten her er hjemmelavet. Den er lavet af lyst karton fra Bazzill, Tim Holtz die og en masse Glimmermist.

Disse blomster er lavet på samme måde som ovenstående, de er bare mindre.

Kronen var egentlig hvid med noget glimmer på. Men for at få den til at passe bedre ind, har jeg givet den en gang Dapper “Gold”.

LO’et fik jeg lavet i lørdags til Scrap-A-Mania. Havde en super weekend sammen med Charlotte Ravn og Heidi Jensen, som boede hos mig weekenden over. Tak for godt selskab damer :-)

Mix media og styr på tingene

9 April 2011

For meget længe siden viste Gitte Y mig, hvordan hun holder styr på hendes applikatorer til Distress Inks og den idé har jeg nu tyvstjålet :-) For retfærdighedens skyld må jeg heller sige at jeg ikke aner hvem der har “opfundet” det, jeg så det bare hos Gitte :-)

Forsiden er bygget op med Modelling Paste på et stykke tykt karton og så har den ellers fået gas med alt muligt og umuligt :-) Farverne er blevet lidt blege da jeg tog billederne. De er mere grønne i virkeligheden.

Er så glad for at jeg endelig fik styr på mine applikatorer. Før lå de bare i en kurv i én stor bunke og nu er de lige til at gå til :-)

Next Page »