Årets kalender

2 January 2011

Jeg elsker at tage hul på en helt ny kalender. Viden om at helt nyt år står foran én. Et år man altid håber bliver bedre end det forrige, selvom det forrige måske ikke var så dårligt. Et helt år med masser af nye muligheder, hvis man tør tage dem. Og så selvfølgelig en ny forside på kalenderen, man kan dekorere ;-)

I år har jeg sat Freja – min smukke kat, på forsiden. Alt papiret er fra MME i serien Lost & Found, fra en gammel månedspakke. Den serie er virkelig lækker og nu kan jeg kigge på den hver dag, hele dette år ;-)

Blomsterne er udstandset af papir fra serien og som center har jeg brugt brads, som også hører til serien.

Årstallet er lavet med Thickers. Og så er der selvfølgelig Dew Drops, “strøget med let hånd”.

Spændende at se hvad denne kalender kommer til at rumme af trivielle, udfordrende og sjove aftaler :-)

En rest fra julen…

30 December 2010

På Lisettes blog så jeg en fin æske hun havde lavet, efter en tutorial lavet af Randi. Den fik jeg lyst til at prøve at lave, da jeg lige stod og manglede en æske til at rumme lidt chokolade.

Papiret jeg har brugt er noget gammel julepapir fra Graphic45.

I vinduerne har jeg brugt en rest af et overlay og denne side har jeg pyntet med et par små roser og røde rhinsten.

Den anden side af æsken er blevet pyntet med en lille fulg i træ, som jeg har fundet i Søsterne Grene. Elsker når man finder noget “scrap”, der ikke er lavet til at være “scrap”.

Tagget er et jeg har købt i en Tiger butik. Jeg har haft bunden af tagget, gennem en borderpunch fra MS.

Tror ikke at der bliver mere julerier fra min side fra denne jul, selvom der ikke har været meget. Til gengæld har jeg en del andre ting liggende, som er klar til at blive vist frem :-)

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle et Rigtig godt nytår!

/Majer

MultiScraps Fødselsdagscrop

22 August 2010

I går var jeg til Multiscraps Fødselsdagscrop. Vi var ikke så mange (13-14 scrappere), men det var super hyggeligt og der blev grinet en del ved vores bord :-)

Jeg har planlagt materialer og billeder hjemmefra, til et par LO’s, men nåede kun at lave et. Havde nu heller ikke regnet med andet ;-)

Al papiret er fra en af de tidligere månedspakker, hvoraf der stadig var lidt papir tilbage.

Roserne er fra Wild Orchid Crafts og “Perlekæderne” er nogle halvgamle nogen fra 7 Gypsies. Bladene under roserne er lavet med et sæt punches fra Floral Punch. Det er altså et fantastisk sæt, der gør at jeg aldrig mere skal købe dyre blade fra Prima :-)

Jeg har brugt en label fra denne måneds månedspakke, under min journaling. De små blå plastik dimser, som er noget mindre end Dew Drops, var nogle jeg havde i gemmerne. Aner ikke hvad det er, eller hvor jeg har det fra :-)

Den store swirl er lavet af en masse små chipboards fra Orion Design. Det var nogle som jeg nassede mig til fra Heidi Jensen (Tak for det Heidi :-) ). Jeg var så fokuseret på det meget tomme hjørne, som bare måtte dækkes, men jeg kunne ikke finde noget at dække det med. Men Heidi havde løsningen :-) De mange chipboards fik en gang Distress Ink “Walnut Stain” og derefter en masse prikker med noget nyt og billigere glitterlim, som Iben lige havde fået i butikken. Jeg måtte selvfølgelig lige afprøve kvaliteten og min konklussion er at pris og kvalitet hænger sammen. Så ikke mere af den billige glimmerlim til mig… jeg holder mig til Stickles fra Ranger :-)

Da vi kom til butikken var der en hel spiseseddel med beskrivelse af 4 konkurrencer, som kunne laves i løbet af dagen. Den ene var en bonus konkurrence, hvor man skulle lave en Doily i 3 x 3″ eller 4 x 4″, farven grøn skulle indgå og der skulle mindst være 7 lag. Jeg har aldrig lavet en doily før og havde egentlig heller ikke planer om det. Men jeg havde lidt tid tilbage, da jeg var færdig med mit LO, så jeg kastede mig ud i det.

Det var nu meget hyggeligt, men også en udfordring da jeg ikke havde det helt store arsenal af punches osv. med.

Der var 3 andre der også havde lavet en doily, men jeg var så heldig at vinde ved afstemning :-) Og bare for at genere Charlotte Ravn lidt, vil jeg da ikke undlade at fortælle, at jeg også vandt 4 små stempler, fordi jeg havde sat mig det rigtige sted ;-)

Til sidst vil jeg da lige sige tak til Iben, for et godt arrangement og til mine bordkammerater for en masse gode grin og inspiration :-)

*******************************************************************************************************

Der er flere der har spurgt til den månedspakke, som jeg modtager. Så her kommer lidt info:

Den er fra den amerikanske butik Swirlydoos og koster ca. 320 kr. om måneden med porto. På den grønne toldseddel på pakken, sætter de value til 20 $, så den er aldrig blevet taget i tolden ;-) Når man tilmelder sig pakken, binder man sig for 6 måneder og derefter er der en måneds opsigelse. Hver måned kommer der en invoice via PayPal, som skal betales inden for et par dage.

Det fede ved denne pakke er, at det hele er farvekoordineret og der er en masse lækker pynt med, som man ellers ikke ser i lille DK.

Nedergaard har også stillet et spørgsmål til mit forrige blogindlæg:

“Er det en punch til bigshot, du har standset blomsterne ud med.”

Det er en die fra Sizzix/Tim Holzt, som passer til en Bigshot. Dien hedder “Tattered Florals”.

Så er der vist ikke mere nyt fra mig i dag. Håber at I blev inspireret af jeres besøg på min blog :-)


Et lille sæt

4 July 2010

Selvom jeg stadig ikke rigtigt er kommet i gang med scrapperiet endnu, får jeg da lavet lidt kreativt. Denne gang er det en æske, der skulle skjule et grimt gavekort, samt et tilhørende kort.

Jeg havde en gammel chokoladeæske, som lige kunne bruges i størrelsen. Men den brune farve, var lige lidt mørk og dyster, så den blev ændret med en Dapper i farven “Willow”. Der skulle hele to lag Dapper på, før den blev dækket.

Her er det færdige resultat. For at æsken ikke skulle være alt for grøn, har jeg brugt en “Gold” Dapper, hist og her.

Gavekortet blev rullet så det kunne være i æsken og pyntet med lidt blomster og blonde.

Kortet skulle naturligvis passe til æsken, så jeg fandt lidt papir fra en 15 x 15 blok fra “Websters Pages”, der passede i farven.

“Tillykke” har jeg selv printet ud og derefter er det udstandset med et punch-sæt fra Stamin´Up. Derefter har jeg limet en del guldfarvet rhinsten omkring det.

Blomsten er lavet af en almindelig bogside, som er udstandset med “Tattered Florals” die fra Tim Holtz/Sizzix. Blomsterne er farvet med lidt grøn Glimmermist og guldfarvet Perfect Pearls. Så er de blevet rullet og samlet i lag og til sidst har jeg limet lidt perler i midten og givet bladene lidt Distress Stickles i farven “Picket Fence”.

Så blev sættet klar til modtagerne :-)

Tak for dit besøg på min blog. Håber at du har haft en super dejlig weekend i det skønne vejr :-)

Hilsner fra Majer

« Previous PageNext Page »