Der kom en hale i vejen…

26 February 2011

I dag skulle jeg egentlig have været på baby-besøg. Min kusine har fået en datter mere og i dag skulle jeg møde hende. Meeen så kom der en hale i vejen og planerne blev ændret! Nå, men halen var jo ikke min egen, men min kat Frejas. Stakkels Freja havde fået en byld på halen og måtte en tur til dr. dyregod i torsdags. Så siden torsdag har jeg været hjemme for at passe på Freja, der har fået fjernet al pelsen fra halen… uha et ynkeligt syn, når det nu er en stor flot Maine Coon-hale hun normalt render rundt med. Hvor er det dog heldigt at jeg er i gang med eksamensforberedelse, så jeg kan være hjemme hos hende.

Nå, men da halen nu kom i vejen, kunne jeg jo lige så godt bruge tiden på at være lidt kreativ ;-) Og den tid blev omsat i et par kort. For en gang skyld bare kort til min egen kortkasse :-)

Jeg har brugt noget gammelt papir fra restekassen, der var lige nok til at alle tre kort. Og så har jeg sørme også brugt det samme billede, på to af kortene…. og alligevel er de ikke ens :-)

Nå, men I skal da ikke snydes for et billede af Freja. Det bliver dog ikke af hendes hale, da det vil være alt for uværdigt for hende ;-)

Lækkert papir og “hade papir”…

24 January 2011

Inden for vores hobby findes der jo mange forskellige stilarter og papir der passer perfekt til disse stilarter. De fleste af os “papirnussere” har nogle helt klare billeder af, hvad vi synes er lækkert og hvad vi synes er mindre lækkert ;-)   Jeg ved godt at der findes nogle (få), der mestrer at bruge alt slags papir og få det flotteste  ud af det. Det er bare ikke mig. Jeg bliver låst helt fast, hvis jeg ikke bryder mig om papiret. Og det skete lige præcis med månedspakken fra januar… men mere om det senere.

Først vil jeg vise hvordan det kan være så let at arbejde med lækkert papir. Til dette LO har jeg brugt 1 stk. mønsterpapir, 1 stk. karton og lidt reste karton.

Papiret er fra “Upikit”. Et mærke jeg faktisk slet ikke kender. Men pyt med det… papiret er lækkert ;-)

Selvom der er masser af blomster og glimmer på papiret, synes jeg at der manglede lidt dimension, så jeg lavede et par blomster. Blomsterne er lavet med et par Retro Flower Punchs, min elskede Dapper “Gold”, en sort gelpen og et par sten.

Her har jeg skåret i papiret, så jeg kunne løfte de smukke swirls ud over billedet.

Nå men nu har jeg vist hvor lidt der skal til, hvis man har lækkert papir. Og nu vil jeg så vende tilbage til min månedspakke. For første gang mens jeg har modtaget denne månedspakke, var jeg virkelig skuffet over den. Synes at den var væsentlig afvigende, fra alle de tidligere pakker, hvor der har været lækkert papir med. Men denne gang var det ligefrem “hade papir”. En masse papir i meget skarpe farver eller mærkelige mønstrer.

Jeg havde set et billede af det på hjemmesiden på udgivelsesdagen og allerede der var jeg skuffet. Så skuffet at jeg ikke havde travlt med at hente pakken på posthuset, så den lå der nærmest i en uge og ventede. Og da jeg fik det hjem, var skuffelsen ikke mindre! Intet af det inspirerede mig til at lave LO’s. Så efter et par dage besluttede jeg mig for, at lave kort til gode formål at hele lo****… Der blev 36 kort ud af det.

Noget af papiret var der glimmer på, så de kort bliver sendt til Cancerkort og dem uden glimmer ryger afsted til OSH. Så selvom det var total “hade papir” for mig, kan det blive godt for nogle andre :-)

Og med dette indlæg er jeg nu berettiget til at deltage i Linas blogcandy. Du kan også stadig nå at være med ;-)

Årets kalender

2 January 2011

Jeg elsker at tage hul på en helt ny kalender. Viden om at helt nyt år står foran én. Et år man altid håber bliver bedre end det forrige, selvom det forrige måske ikke var så dårligt. Et helt år med masser af nye muligheder, hvis man tør tage dem. Og så selvfølgelig en ny forside på kalenderen, man kan dekorere ;-)

I år har jeg sat Freja – min smukke kat, på forsiden. Alt papiret er fra MME i serien Lost & Found, fra en gammel månedspakke. Den serie er virkelig lækker og nu kan jeg kigge på den hver dag, hele dette år ;-)

Blomsterne er udstandset af papir fra serien og som center har jeg brugt brads, som også hører til serien.

Årstallet er lavet med Thickers. Og så er der selvfølgelig Dew Drops, “strøget med let hånd”.

Spændende at se hvad denne kalender kommer til at rumme af trivielle, udfordrende og sjove aftaler :-)

Mums for et pragteksemplar :-)

11 August 2010

Jeg synes at det er afsindig svært at tage ordentlige billeder af  kattene. De er altid på vej hen for at hilse på kameraet, før jeg får stillet skarpt ;-) Men nu er det endelig lykkedes mig at få taget et godt billede af Freja, et pragteksemplar af en Maine Coon, der er opdrættet af Diana og som har boet hos os, de sidste tre år :-)

Stort set alt på LO’et er fra Swirlydoos månedspakker. Har samlet lidt sammen fra de tre sidste pakker, hvor der stadig er en del guf tilbage.

Ihhh… det irritere mit øje, at perlerne på båndet ligger skævt, da jeg har taget billedet. Men nu regner det udenfor, så jeg går altså ikke ud og tager det om ;-)

Skiltet er af chipboard fra Dusty Attic. Det har fået behandling med en masse lag af forskellige materialer, for at få det til at se sådan ud. Først er det malet helt med akrylmaling fra MM i farven “Chocolate”, Så har jeg varm-embosset med Distress Embossing Powder i farverne “Walnut Stain” og “Brushed Corduroy”. Til sidst har jeg duppet med en kobber-farvet Akrylfarve og en Dapper “Gold”. “Freja” er skrevet med nogle små gummibogstaver fra Creative Imaginations. Der er lidt sølvglimmer på, men det har jeg forsøgt at dæmpe, ved at duppe Dapper “Gold” på.

Blomsten har jeg lavet af organza, der er udstandset med “Tattered Florals” die fra *Sizzix/Tim Holtz. Derefter har jeg brændt kanterne på bladene med et varmepistol, før jeg har samlet den.

Katten er en GDS-fil jeg har fundet hos CRAFTY og skåret den ud med min Silhouette. Den har fået sværtet kanterne og derefter pyntet med lidt Stickles.

Bare lige et lækkert bånd, med flotte perler der kan pryde på ethvert LO eller kort.

Blomsten her er fra Tim Holtz “Foliage”. Den er samlet af 4 dele fra pakken, som altså ikke er fra en af månedspakkerne :-)

I øjeblikket har jeg ferie og vi har lige været nogle dage i Belgien, så der er da lidt nye billeder at scrappe :-)

Next Page »