Lidt pynt til væggen…
Som skrevet tidligere er jeg ved at lave nye LO’s, til svæverammerne i soveværelset og nr. 2 er nu blevet skiftet ud. Vores kat Peter som vi desværre måtte aflive sidste år, har en helt central plads i vores hjerter og derfor skal han også (stadig), have en central plads i soveværelset.
De fleste materialer til dette LO, er fra Swirlydoos månedspakke april. Igen har pakken været en udfordring for mig. Dels er det papir fra Websters Pages, som jeg generalt synes er svære at lave LO’s med og dels så er det igen i lyse, klare farver. LO’et er lavet efter den skitse, som fulgte med pakken.
Bogstaverne er nogle gule Thickers, som jeg fik til PACS Italy. De har fået en farveændring med Alcohol Inks fra Ranger.
Jeg må indrømme at jeg er blevet lidt tosset med at lege med UTEE og stempler. Synes at det giver en fantastisk effekt. Jeg har besluttet at denne teknik skal være bindeleddet, mellem de tre svæverammer der hænger i soveværelset.
Korset og blomsten er fra månedspakken. Blomsten var egentlig bare hvid, men er blevet farvet med Glimmer Mist “Key Lime Pie” og “Coffee Shop”, som jeg fik til PACS Italy. Blomsterne nedenunder, har fået samme omgang.
For at bryde lidt med det meget “tutte-nuttede”, har jeg jeg brugt noget hessian. Det var noget jeg havde, fra et Kit fra Prima.
Og så kom Peter ind i soveværelset igen!
I øjeblikket er jeg ved at få styr på, hvilke kurser jeg skal holde til Convention i oktober. Og jeg kan allerede nu røbe, at det blever noget helt andet end Ranger-kurserne. Denne gang bliver det ene med et LO og det andet med et Minialbum


































