Mit bidrag til SQ 09-august, var ikke et LO jeg nogensinde ville få lavet, hvis jeg ikke havde været med i konkurrencen. Og det har virkelig været en hård nød at knække. Men Eva det søde væsen, hjalp mig med at tage en masse billeder og kom med lidt idéer til hvordan det kunne laves. At det så blev noget helt andet i sidste ende, er jo bare sjovt. Tusind tak for dine inputs, Eva!
Det har været meget vigtigt for mig, at kunne inddrage min egen stil i opgaven og det synes jeg også er lykkedes meget godt. At jeg så har valgt at trække mit bidrag og springe helt ud af konkurrencen, er en helt anden sag. Men det gør så at jeg kan vise det frem nu, mens der stadig er afstemning om de resterende bidrag.
Du kan klikke på billederne, for at se dem større.

Jeg har igen lavet en baggrund med hjælp af de teknikker jeg lærte på kurset med Nathalie Kalbach. Synes et det er super fedt at arbejde på den måde.

Billedet som Eva har taget, har jeg printet ud på Karton fra Bazzill og derefter har jeg haft gang i den lille saks, for at få klippe alt baggrund fra.

Træet er skåret ud med Silhouette. Jeg har sværtet med Distress Inks fra Ranger/Tim Holtz og derefter givet trætoppen et lag med guldfarvet Perfekt Pearls fra Ranger. Stamme og grene har fået Guldfarvet Liquid Pearls fra Ranger, langs kanten. Til sidst har jeg punched et par små hjerter ud og det ene har så fået lidt guldglimmer. De er bundet fast med Scrappers Floss fra Karen Foster.

En masse blomster fra Prima, Papirloftet osv. er sat sammen og har fået lidt glimmer med Stickles fra Ranger.

To blad ranker der er skåret ud med Silhouette. Jeg har tegnet dem op med en meget fin sort pen, givet blomsterne lidt Stickles og Liqiud Pearl fra Ranger.

Sommerfuglene er stemplet, først på selve baggrunden og derefter et ekstra sæt, som er farvelagt med Distress Inks og Stickles fra Ranger/Tim Holtz. De er blevet klippet ud og derefter sat fast på dem der var stemplet på baggrunden, for at få lidt mere dimention i LO’et.

Overskriften er lavet med Revolution fonten “Journal” og har fået lidt Stickles fra Ranger. “In nature” er rubons.